Se mulighederne i landsbyen

Fælles foredragsaften i Sinding forsamlingshus, torsdag d. 4. februar kl. 19.30

Se mulighederne i landsbyen

Et bredt udsnit af Sinding-Ørres foreninger og råd har taget initiativ til en fælles foredragsaften i Sinding forsamlingshus.

Vi får besøg af Søren Vester, designer mm fra Thise i Salling, der vil fortælle om "mulighederne i landsbyen"

Entre: 100,- inkl. kaffe. Tilmelding skal ske til Hanne Lynderup, hannelynderupmadsen@gmail.com, senest d. 27/1

Lidt om Søren Vester og hans foredrag "Se mulighederne i landsbyen":

Søren Vester, designer fra Thise i Salling, kommer til Sinding-Ørre med sit foredrag “Se mulighederne i landsbyen”. Denne aften får du bl.a svar på, hvem Søren er. Hvem tør lige flytte ud i sidste revle og så leve af noget så højrøvet som design? Hvad laver man egentlig som kreativ bonderøv med et sprog, der er alt andet end rigsdansk og et humør, der får selv en grædekone til at smile? Du finder også ud af, hvor han får ideerne fra og hvorfor forenings-Danmark er vigtig for sammenhængskraften i lokalsamfundet. Søren Vester inspirerer med sin fortælleglæde og entusiasme tilhørerne til at føre deres egne drømme og ideer ud i livet og blive aktive deltagere i deres egne lokalsamfund. Vester har medvirket i flere programmer på TV og i 2015 fik Søren Vester sin egen programserie, Vesters Verden, på TV2 FRI. Serien fulgte Søren og hans familie, der udlever drømmen om det gode liv på landet. PT er han aktuel sammen med Line Franck i “I Hus Til Halsen”, hvor de kommer trængte boligejere til undsætning. Søren Vester er uddannet designer fra Danmarks Designskole, og han beskæftiger sig med indretning og skæve vinkler. Alt, lige fra Michelin restauranter og gravstene til legepladser og teambuilding. Vi glæder os til at byde Søren velkommen til Sinding-Ørre d. 4. feb. 2021.