Aftensang-gudstjeneste
Sinding kirke søndag d. 26. marts kl. 19.00

Vi vil prøve noget nyt af, at vi på nogle søndage vil have aftengudstjeneste med fokus på Aftensangen. Gudstjenesten er inspireret af det engelske Evensong, som afholdes kort før solen går ned. Vi har nemlig en stor og rig sang- og salmeskat som bedst egner sig at synge om aftenen. Der vil ikke være altergang under gudstjenesten og kun en enkelt læsning til prædikenen. Aftenen vil give en mulighed for fordybelse, lystænding, bøn og stilhed og forhåbentlig give et fredeligt frirum til eftertanke.
Alle er hjertelig velkomne første aftensangsgudstjeneste d. 26. marts kl. 19:00 i Sinding Kirke.