Minikonfirmand 2018
Huset og Bussen
Huset og Bussen til minikonfirmand
I løbet af foråret 2018 har 8 drenge fra hhv Huset og Bussen på Sinding skole deltaget i et særligt tilrettelagt minikonfirmandforløb. Nedenfor kan du læse mere om forløbet, med drengenes egne ord.
Huset fortæller:
I foråret har tre elever fra ”Huset” gået til minikonfirmand - Loke, Alexander og William. Og der er ingen tvivl om, at det har været en stor succes.
Når de bliver spurgt om, hvad de godt kunne lide ved minikonfirmand vælter det op med gode minder: mysterieæsken, turen op i kirketårnet, gåture, salmesang, hyggetid med boller og fortællinger fra biblen. William fortæller, at det sjoveste var turen oppe i kirketårnet, ”men jeg kunne altså også godt lide at synge”, fortæller han. Alexander synes også, at det var rigtig hyggeligt at synge, ”og så var det nogle rigtig gode historier, de fortalte”.
Når spørgsmålet falder på, hvad de bedst kan huske fra minikonfirmand, er der dog ingen tvivl: afslutningen med gudstjeneste og fællesspisning. Loke fortæller, ”jeg synes, at det var en rigtig god afslutning, og at vi skulle spise lasagne efter gudstjenesten”. ”Og jeg har allerede læst i min mangabog om Jesus”, fortæller William om gaven, som de fik til afslutningen. De er også alle tre enige om, at skumfiduserne over bål var en perfekt afslutning på aftenen.
Bussen fortæller:
THOMAS
Hvad oplevede du til minikonfirmand?
Man skulle prøve at døbe en baby - det var sjovt.
Man skulle også prøve at komme op på kirkeloftet og så skulle vi også give blomster til dem der er døde.
Vi holdt også afslutning og lavede teater.
Hvad lavede I til afslutning?
Da holdt vi fest og så fik vi lasagne og så hyggede vi. Så fik vi skumfiduser og kiks (ved et bål red.)
Hvad fik du ud af at gå til minikonfirmand?
Det var rigtig sjovt og jeg har lyst til at prøve det flere gange end 5 gange……og så fik vi også en æske med ting i.
PATRICK
Hvad oplevede du til minikonfirmand?
Vi var henne og lave billedteater - det var sjovt. Jeg gider godt lave det rigtig mange gange - jeg savner det.
Og så var det, at man også skulle have boller og saftevand, så det ligner blod og Jesus´ kød.
Og så skal man give blomster til de døde. Man skal smage noget med sine smagsløg…..og så har man sin mystiske kasse.
Hvad har du lært?
At man kan tro på Jesus og at han blev korsfæstet, men man kan også tro på julemanden.
Og man kan få lov til at komme op på loftet og ringe med klokken men der skal man holde Karen i hånden!
MALTHE
Hvad oplevede du til minikonfirmand?
Vi lærte Fadervor og sad i kirken.
Vi fik en kasse hvor der var et kors, et hjerte, en dåbsklud og et bæger.
Vi var henne og besøge gravpladsen og nogle af os græd. Vi lagde blomster ved dem.
En dag holdt vi barnedåb og jeg var præsten, så jeg havde præstekrave på og bagefter var jeg faren til barnet.
Hvordan var afslutningen?
Den var god - vi fik skumfiduser og lasagne men jeg puttede for meget salt og peber på min.
Henne i kirken fik vi en gave - det var en mangabog om Jesus…..jeg er næsten halvvejs i den.