Etablering og bygning af ny skole i Bamako – bydel Cocody

Status august 2019

 

Af Thore Eklund,

formand Dooni Dooni Danmark

 

Dooni-Dooni startede bygning af denne skole i november 2016 med følgende tidsplan og budget.

År

Bygge aktivitet

Total Dkk

2016-2017

Start bygning af 3 klasseværelser (1,2,3) og toilet

90.000

2017-2018

Afslutte bygning af 3 klasseværelser (1,2,3) og toilet

90.000

2018-2019

Start bygning af 3 nye klasseværelser (4,5,6) og kontor

90.000

2019-2020

Afslutte bygning af 3 nye klasseværelser (4,5,6) og kontor

90.000

TOTAL

360.000

 

 

Under byggeprocessen af 1. fase opstod flere forhold som har forsinket den oprindelige tidsplan:

  • Vandmangel på byggeplads har tvunget processen til at der arbejdes i regntiden som er fra juni til september hvert år i Mali.
  • Tagkonstruktion på skolen er forandret fra bliktag til cementtag. Dette på grund af lokale vindforhold (grunden ligger i dalside og lokale har haft problemer med skader på tagkonstruktioner) og mulighed for fremtidig udvidelse med yderligere en etage.
  • Nivellering af grund har været en større udfordring end først antaget.  Grunden ligger i en dalside og det er behov for at fjerne store mængde masse og fjeld 
  • Øgede udgifter til tagkonstruktion og nivellering.
  • Mobilisering af lokalbefolkning og sikring af lokalforankring har været en større udfordring end først antaget.

                                

Disse forhold har resulteret i, at byggeprocessen i 1. fase er forsinket med et år.  Dooni-Dooni’s team i Mali er i disse dage i gang med at forberede støbning af tag og alt ligger til rette for at skolen færdigstilles til skolestart i oktober måned dette år.

                               

Døre og vinduer er indkøbt og klar til at installere efter taget er støbt færdigt.  Skolens vægge vil blive pudset med cement og malet både udvendigt og indvendigt.

 

Økonomi - det har været nødvendig at opjustere fra det oprindelige budget på 180.000 Dkk til 250.000 Dkk.

 

Følgende beløb er sendt fra Dooni-Dooni Danmark og Norge til dette byggeprojekt: 

2016 –  34.000 Dkk

2017 –  82.000 Dkk

2018 -  57.000 Dkk

2019 -  30.000 Dkk (yderligere behov for 45.000 inden oktober)

Totalt – 248.000 Dkk (inkl. 45.000 Dkk som ikke er sendt til Mali)

 

I forhold til økonomi har Sinding/Ørre bidraget med:

2016 – 8.738 Dkk

2017 – 22.336 Dkk

2018 – 13.576 Dkk

2019 – 1.559 Dkk (frem til 21/6)

Total -  46.209 Dkk

 

Der er med hjælp fra Danidas program ”Genbrug til Syd” sendt brugt inventar og skolemøbler fra Danmark til denne skole. Disse møbler og inventar er opmagasineret i Bamako og afventer at skolen færdigbygges.

Rekruttering af elever til ny skole i Cocody

Dooni-Dooni Mali driver en førskole ikke langt fra, hvor der bygges ny skole i Cocody. Foruden førskoleklasser er der også sidste år udvidet med undervisning af en 1. klasse.  Når skoleåret starter i oktober i den nye skole, vil det være med opstart af disse elever dvs. 1. og 2. klasse samt rekruttering af yderligere elever til disse to klassetrin  (video)

Ansættelse af lærer til ny skole i Cocody

                                   

Dooni-Dooni Mali har rekrutteret en lærer som vil have hovedansvaret for den nye skole i Cocody. Ivon Keita er læreruddannet og har i skoleåret 2018/19 undervist den 1. klasse som er opstartet midlertidigt i DDM’s førskolelokaler. Yderligere en lærer vil blive tilknyttet skolen inden skolestart i oktober d.å.

 

En stor tak til Sinding/Ørre menighed for støtte til 1. fase af dette betydningsfulde skoleprojekt i Malis hovedstad Bamako.