Medlemskab og Sognebåndsløsning

 

 

 

Indmeldelse

De fleste bliver medlem af folkekirken i forbindelse med deres dåb.

Er man ikke døbt som barn, kan man blive medlem af folkekirken ved at blive døbt som ung eller voksen. Kontakt en præst og aftal nærmere. Ved dåb af børn og unge under 18 år er det den person, som har forældremyndigheden, der træffer beslutning om dåb eller indmeldelse i folkekirken. Personer over 15 år skal dog selv give samtykke til dåb eller indmeldelse.

Er man døbt i en anden kristen kirke, skal man ikke døbes igen for at blive medlem af folkekirken, men kontakte en præst og bede om at blive optaget som medlem.

Medlemsbidraget til folkekirken opkræves som kirkeskat. Det betyder, at børn eller unge uden skattepligtig indkomst ikke betaler medlemsbidrag.

Som medlem har man ret til konfirmation, at blive gift i kirken og ved livets afslutning at blive kirkeligt begravet eller bisat. 

Genindmeldelse

Er man udmeldt af folkekirken og ønsker at blive meldt ind igen, kan man genoptages som medlem. Det sker ved at henvende sig til præsten i det sogn, hvor man bor / og eller udfylde blanket vedr. optagelse / genindmeldelse.

Genindmeldelse registreres herefter i CPR-registret.

Udmeldelse

Ønsker man at melde sig ud af folkekirken, skal man tage kontakt til præsten / kirkekontoret i sit sogn. Man kan henvende sig personligt eller skriftligt og skal oplyse, hvor og hvornår man er født og døbt. Henvender man sig via mail, vil man blive kontaktet af præsten, som skal sikre sig identiteten på den pågældende person. Det sker af sikkerhedsmæssige grunde, da andre i princippet kan skrive fra ens mailadresse.

Kirkebogsføreren registrerer udmeldelsen i kirkebogen og den bliver automatisk registreret i CPR-registret. Efter udmeldelsen betales ikke kirkeskat.

Overvej konsekvenserne ved udmeldelse

Melder man sig ud af folkekirken, har man ikke længere ret til kirkelige handlinger.

Melder man sig ud, ses det som udtryk for, at man ikke ønsker kirkens medvirken ved de personlige mærkedage. Er man ved sin død ikke medlem af folkekirken, ses det altså som et udtryk for, at man ikke ønsker en kirkelig begravelse. De pårørende skal derfor selv stå for højtideligheden omkring bisættelse / begravelse. 

Derfor bør man orientere sine nærmeste, hvis man melder sig ud af folkekirken og samtidig tale med dem om, hvordan man ønsker sin begravelse eller bisættelse.

Ved de fleste kirkegårde er prisen for gravsted m.v. højere for personer, som ved deres død ikke var medlemmer af folkekirken. Det skyldes, at kirkegårdsdriften delvist finansieres af kirkeskatten, altså af medlemmerne.

Som medlem af folkekirken støtter man desuden via kirkeskatten en lang række kulturelle og sociale tiltag, som kirken er involveret i. Melder man sig ud af folkekirken, trækker man samtidig sin støtte til dette.

Sognebåndsløsning

For at løse sognebånd, skal du være medlem af folkekirken. Du kan løse sognebånd til din lokale præst, eller hvis du bor i et andet sogn til en anden præst. Det er ikke muligt at løse sognebånd til den enkelte kirke, men du kan gøre det til selve præsten. Præsten sørger for at udfylde et papir med dine personlige oplysninger og gemmer dette, således præsten kender sine sognebåndsløsere. 

Sognebåndsløsning hører oftest sammen med, at der bliver støttet op om den præst, som man deler teologiske holdninger med eller som man godt kan lide. Det kan derfor være et skulderklap for præsten, når flere løser sognebånd til vedkommende.